Bröllopstips
ceremonireceptiondans

Hvilke bryllupstraditioner findes og hvad de betyder

Hvilke bryllupstraditioner findes der egentlig? Vi samler de skikke, danske par oftest møder, fra vielsen til brudevalsen, og hvilke I roligt kan droppe.

Parret bag siden8 min læsetid
Brudepar der udveksler ringe under vielsen mens gæsterne ser til

Hvilke bryllupstraditioner findes der i Danmark? De fleste bryllupper trækker på den samme håndfuld: ringene og løfterne under vielsen, æresporten uden for kirken, ris eller sæbebobler over parret, velkomstdrink, taler og skåler, brudevalsen lige før midnat, og de klippede sokker på brudgommen bagefter. Nogle er over hundrede år gamle, andre kom til for en menneskealder siden. Herunder er de traditioner I oftest møder, hvor de kommer fra, og hvilke I roligt kan lade ligge.

Brudepar der udveksler ringe under vielsen mens gæsterne ser til

Traditioner ved selve vielsen

Vielsen er der, hvor de fleste faste traditioner sidder. Ringene skiftes, løfterne siges, og et vidne eller to skriver under. Om I bliver viet i kirke eller på rådhuset, er kernen den samme: to mennesker siger ja foran nogen, der har lov til at binde det juridisk.

En kirkelig vielse i Folkekirken følger en fast liturgi med salmer, læsning og præstens tale. En borgerlig vielse på rådhuset er kortere og kan holdes på under ti minutter. Begge kræver, at I henter en prøvelsesattest på borger.dk i god tid, typisk højst fire måneder før. Det er den kedelige, men uundgåelige del.

Vi glemte at øve selve ringpåsætningen. På dagen fumlede den ene af os i næsten tredive sekunder, fordi farmors ring var en halv størrelse for lille. Vi byttede hånd i al ubemærkethed. Ingen opdagede det, undtagen fotografen, der fik sit bedste billede ud af det.

Noget gammelt, noget nyt, noget lånt, noget blåt

Den her regel er engelsk af oprindelse, men den har boet i danske bryllupper i generationer. Bruden bærer noget gammelt for slægten, noget nyt for fremtiden, noget lånt fra en lykkeligt gift, og noget blåt for troskab. Det blå er tit et strømpebånd eller en sløjfe, ingen ser. Vores lånte ting var en broche fra en moster, der havde båret den til sit eget bryllup i 1974.

Æresporten uden for kirken

Når I kommer ud, står gæsterne ofte i to rækker og danner en æresport. Er nogen af jer i uniform, holdes sablerne over parret. Ellers går det med armbuer, blomster eller bare hænder. Samtidig kastes ris, blomsterblade eller sæbebobler. Ris betød frugtbarhed engang. I dag betyder det mest, at I finder ris i lommerne en uge senere.

Traditioner til festen og receptionen

Efter vielsen kommer festen, og her bliver traditionerne løsere og mere lokale. En velkomstdrink mens fotografen tager billeder, en bordplan der er tænkt igennem, en middag med flere retter, og en kage. Rækkefølgen ligger nogenlunde fast, men detaljerne er jeres.

Den klassiske danske bryllupskage er en kransekage, bygget i ringe der bliver mindre opad, ofte med en lille port eller to flag i toppen. Mange par vælger i dag en lagkage eller en naked cake ved siden af. Vi havde begge dele, fordi min mormor ville have kransekage, og det diskuterer man ikke med min mormor.

En tradition, der stadig overrasker udenlandske gæster: når brudgommen forlader lokalet, må alle mændene kysse bruden, og når bruden går ud, kysser kvinderne brudgommen. Det er tænkt som en spøg, og de fleste par sætter grænserne på forhånd. Vil I være fri for den, så sig det til jeres toastmaster inden.

Sent på aftenen hører kastet af brudebuketten med. De ugifte gæster samler sig, bruden vender ryggen til og kaster buketten bagover, og den, der griber den, skulle efter sigende blive den næste, der bliver gift. Nogle par kaster en billig ekstrabuket, så den rigtige overlever til dagen efter. Det er et lille varsel og en oplagt anledning til et billede.

Bryllupsgæster der skåler i champagne under middagen

Taler, skåler og toastmasteren

Talerne er festens rygrad. Typisk taler brudens far, brudgommen, forældrene og en enkelt nær ven eller forlover. Bruden holder også tale i flere og flere danske bryllupper, og det klæder en aften at høre begge parter.

En toastmaster, der styrer rækkefølgen, er guld værd, også til et lille bryllup. Uden en der holder trådene, opstår der stilhed mellem hver ret, og en gæst rejser sig på det forkerte tidspunkt. Vi mener korte taler vinder hver gang. Efter seks minutter falder rummet fra, uanset hvor smukt talen er skrevet. Aftal tid og rækkefølge på forhånd, så talerne fordeler sig pænt mellem retterne.

Skålen hører med til hver tale. Rejs jer, løft glasset, kig på parret og ikke på boblerne. Og en klassisk dansk detalje: banker gæsterne i bordet, skal I kysse, og trampes der i gulvet, skal I op på stolen og kysse der. Det bliver hurtigt til en konkurrence blandt de yngste ved bordene.

Brudeparrets første dans mens gæsterne står omkring

Brudevalsen og dansen

Brudevalsen er måske den mest danske af dem alle. Lige før midnat, senest klokken tolv, danser parret en vals, mens gæsterne danner en ring omkring jer og klapper. Ringen bliver mindre og mindre, indtil I næsten ikke kan bevæge jer. Traditionen siger, at det er den sidste dans, hvor I er brud og brudgom, for efter midnat er I bare gift.

Så kommer den del med saksen. Efter brudevalsen løfter gæsterne brudgommen op, klipper spidsen af hans sokker og somme tider slipset over. Meningen er, at han nu skal hjem til en kone, der kan stoppe strømper, hvilket siger en del om, hvornår traditionen opstod. De fleste synes stadig, det er sjovt.

Vores egen DJ scrollede forbi den første dans i den spilleliste, vi havde sendt ham. Han opdagede det ude på gulvet og improviserede en Frank Sinatra i stedet for den sang, vi havde valgt. Den blev bedre end vores. Vil I være sikre på rækkefølgen, så aftal musikken og de vigtige sange skriftligt, ikke over en øl klokken to.

Sent på natten hører natmaden med, ofte pølser, frikadeller eller en suppe, der holder gæsterne på benene til de små timer. Det er ingen gammel ceremoniel tradition, men den er lige så fast som brudevalsen til de fleste danske fester. Vi serverede pariserbøf klokken et. Halvdelen af gæsterne påstod bagefter, at det var aftenens bedste ret.

Klassisk eller moderne, det er jeres valg

Ingen lov siger, at I skal have dem alle. Vi mener, I roligt kan lade de traditioner ligge, der ikke betyder noget for jer, og til gengæld holde fast i de to eller tre, der gør. Et bryllup, der kopierer alle andres, bliver ikke tidløst af det. Det bliver bare en kopi.

Nogle par bytter kirkevielsen ud med en tale ved stranden, dropper æresporten og beholder kun brudevalsen. Andre vil have det hele, salmer og kransekage og klippede sokker. Danmarks Statistik tæller vielserne hvert år, og bag hvert tal er der et par, der har valgt lidt forskelligt.

Traditioner, der er nemme at gøre til jeres egne:

  • Skift salmerne ud med sange, der betyder noget for jer, hvis I bliver viet borgerligt.
  • Lav jeres egen bordplan efter, hvem der kan tale sammen, ikke efter rang. Mere om det i vores råd om bordplanen.
  • Vælg blomster efter sæson i stedet for ønskeliste, så prisen ikke løber løbsk. Vi skriver mere om blomsterne.
  • Byt kransekagen ud, eller behold den for en enkelt gæsts skyld.
  • Læg brudevalsen tidligere, hvis I ikke gider vente til midnat.
  • Skriv et program, så gæsterne ved, hvad der sker hvornår, og hæng det op på en tidsplan fra morgen til nat.

Til vores eget bryllup med omkring halvfems gæster brugte vi tre traditioner rigtigt og lod fem ligge. Ingen af gæsterne spurgte efter dem, vi droppede. De huskede brudevalsen og en tale fra en lillebror, ingen havde regnet med. Vælg det, der betyder noget, og lad resten være.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke bryllupstraditioner findes der i Danmark?

De mest udbredte er ringe og løfter under vielsen, æresport uden for kirken, ris eller sæbebobler over parret, velkomstdrink, taler og skåler, brudevals ved midnat og de klippede sokker på brudgommen. Dertil kommer noget gammelt, nyt, lånt og blåt til bruden.

Hvad er en brudevals?

En vals, parret danser lige før midnat, mens gæsterne står i en ring, der bliver mindre og mindre og klapper. Traditionen siger, at det er den sidste dans som brud og brudgom, og at den bringer lykke.

Hvorfor klipper man brudgommens sokker?

Det er en gammel dansk spøg efter brudevalsen. Gæsterne løfter brudgommen og klipper spidserne af sokkerne, som et tegn på, at han nu har en kone, der kan stoppe dem. I dag er det mest for grinets skyld.

Skal man have alle traditionerne med?

Nej. Vælg de to eller tre, der betyder noget for jer, og lad resten ligge. Et bryllup bliver ikke bedre af at ligne alle andres. Gæsterne savner sjældent det, I ikke havde.

Hvad betyder noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt?

Bruden bærer fire ting: noget gammelt for slægten, noget nyt for fremtiden, noget lånt fra en lykkeligt gift, og noget blåt for troskab. Det blå er ofte skjult, som et strømpebånd.

Hvad er forskellen på kirkelig og borgerlig vielse?

En kirkelig vielse i Folkekirken følger en fast liturgi med salmer og præstens tale. En borgerlig vielse på rådhuset er kortere og verdslig. Begge kræver en prøvelsesattest fra borger.dk. Kernen, jaet og ringene, er den samme.

Foto: Pexels.

Få den store bryllupsguide gratis

Skriv jeres e-mail, så sender vi vores guide på 33 sider med budgetskabelon, gæsteliste og køreplan. Rigtige tal, intet spam, afmeld når I vil.

Vi deler aldrig jeres e-mail.